Øen  |   Organisations- og foreningsliv  |   Forsamlingshus  |   Opslagstavlen

Turisme

Øen Alrø i Horsens Fjord kan nås ad den 1 km lange dæmning, anlagt i 1929-31. Øen er 7 km lang og 4 km på det bredeste sted og har været beboet siden stenalderen. Sagnet fortæller, at øen fik sit navn i vikingetiden, hvor vikingehøvdingen Hjarne holdt til på Hjarnø. Han ægtede pigen Alrune og forærede hende Alrø (Alrunes ø). Deres søn Lave fik øen Endelave. Se i øvrigt afsnittet om øens historie.

 

Midt på øen på Alrø Forsamlingshus’ nordfacade er opsat to informationstavler, den ene med aktuelle oplysninger til besøgende, den anden med interne meddelelser til øens beboere.

 

Der arrangeres jævnligt fugleture (se i øvrigt afsnittet om øens natur) og kajakture udgående fra dæmningens landside.

 

Alrø har flere overnatningsmuligheder – se mere på “Opslagstavlen”.