Øen  |   Organisations- og foreningsliv  |   Forsamlingshus  |   Opslagstavlen

Natur

Området

Alrø er en forholdsvis flad ø med det højeste punkt kun 14 meter over havets overflade. Meget store dele af øen ligger betydeligt lavere, og derfor sker det, at øen, når de rette betingelser for tidevand og vindretning er til stede, bliver delt i to dele. 

 

Langt størstedelen af øen er under plov, og decideret skov er der kun ganske få tdr. land af. Det sætter sit præg på dyrelivet og landskabet, og der er faktisk noget om den påstand, at det altid blæser på Alrø.

 

Alrø er i øvrigt udpeget som EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelses-område og Ramsarområde. Det betyder, at planter, dyr og naturtyper i stort omfang er beskyttede. Endvidere er der forbud mod jagt i en del af havet omkring den sydøstlige ende af øen, hvor der også er forbud mod færdsel på småøerne kaldet Alrø Poller, eller bare Pollerne, en del af året.

 

Har man mod på en gåtur langs stranden, er der mulighed for dette på øens sydvestlige spids, Egehovedet, hvor der også er parkeringsplads og offentlige toiletter. Og har man lyst til at bade, så er der mulighed for det, hvis man går ud for enden af anløbsmolen samme sted. Der er fin sandbund, men pas på med at komme for langt ud – strømmen er ofte meget kraftig.

Alrø Mole i stormvejr marts 2008

  

Plantelivet

En stor del af øen er dyrket, og omfanget af skov er begrænset, hvorfor der ikke er den helt store variation i arterne heri. Det er primært løvskov, el og ask, men poppel har tidligere været udbredte som hegn, og der står stadig enkelte store eksemplarer rundt omkring. Grantræer ses der kun ganske få af i f.m. med mindre plantager. 

 

Midt på øen ligger og drives en frugtplantage, som samtidig er en oase for mange af øens dyr og fugle. 

 

Strandengenes planter oversvømmes jævnligt af havet under vinterstormene. Vegetationen er fortrinsvis salttålende græsser og urter. Naturtypen omfatter flere undertyper, f.eks. strand-sump. De findes netop langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og erosion. Typiske arter er bl.a. en række græsser, strandmalurt, strandasters, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde og strandvejbred m.fl.

Hist og pist støder man også på den fredede kodriver med de karakteristiske gule blomster.

 

Fuglelivet

Alrø er et sandt eldorado for fugle af enhver art. Det lave vand og store beskyttede områder giver optimale betingelser for fuglelivet, og det vil være alt for omfattende, at nævne alle de arter, man har chancen for at opleve på tæt hold.

Spørger du de lokale, hvilken fugl der er den mest almindelige, vil svaret entydigt være skarven. Den nærliggende skarvkoloni på naboøen Vorsø sætter sit tydelige præg på himmelbilledet, selvom bestanden er gået stærkt tilbage de senere år.

Skarver i luften over Alrø

 

 En konkurrent til skarven i antal er naturligvis grågåsen. Den optræder til tider i flokke på flere hundrede, måske endda tusinde, fra midt på sommeren til langt hen på vinteren, og i lidt mindre grad resten af året. Også sangsvanerne optræder i stort antal i vinterhalvåret.

Sangsvaner i gang med vintersæden

 

De jagtbare arter tæller bl.a. diverse andefugle og gåsearter, fasan og due, samt i mindre grad husskade, bekkasin, krage og agerhøne. Sidstnævnte ses kun i meget begrænset omfang.

Bramgæs i flugt

 

En stor lokal udsætning af fasaner har sandsynligvis været med til at sikre en god bestand, og de ses overalt i landskabet og i haverne, hvor de ynder at sætte sig for natten i træerne.

For mere info om bl.a. Alrøs fugleliv kan det anbefales at besøge denne side: http://www.allans-natur.dk.

 

Dyrelivet på land

De få områder med skov sætter også sit præg på Alrøs fauna. En del af de dyr, såsom rådyr, som man normalt forbinder med skoven, ser du i højere grad frit gående på markerne, ligesom der er almindelige arter, der slet ikke findes på Alrø, som bl.a. grævling. Under en tur rundt på øen er der gode chancer for at støde på forskellige musearter, pindsvin, husmår, hare, ræv og som nævnt rådyr.

En rå i baghaven

 

Rådyrbestanden tæller lige under et halvt hundrede dyr. For bare en halv snes år siden var rådyr et særsyn på øen, men kombinationen af en enkelt isvinter og lokalt aftalt og selvvalgt fredning bragte bestanden på fode, så der nu drives normal jagt på dyrene. Det er ikke ualmindeligt at se en flok på op til 25 individer.

 

Harerne lever i bedste velgående på Alrø, og har gjort det i flere hundrede år, bortset fra nogle få år med lav bestand, der dog hurtigt har rejst sig igen, ved at jægerne har holdt igen med haglbøssen.

 

Dyrelivet i havet

Havet omkring Alrø er meget lavvandet, men samtidig strømfuldt, og det giver gode livsbetingelser for havets dyr. Vandet hører samtidig til det reneste, om ikke i Danmark, så i hvert fald i regionen, og det ses tydeligt af de mange muslingebanker ud for øen – muslinger kræver nemlig rent vand.

 

Vandet i Horsens Fjord har et lavt saltindhold, grundet fjordens mange udløb af bække og åer. Dette betyder også, at der er en god opgang af havørred, og der landes hvert år hundreder af dem på stang rundt omkring på Alrø. Nogle havørreder har et bronzeagtigt skær, netop pga. levestedet og den føde de indtager i fjorden, og de kaldes fjordørreder – ofte har de stadig få røde prikker som et vidnesbyrd om, at hav-, bæk- og søørred er samme familie.

En lystfisker trodser det efterårskolde vand

 

Det sker jævnligt, at der slipper regnbueørreder (steelheads) ud fra de nærliggende havdambrug, og de er også yndede mål for sportsfiskerne. Fra ultimo april til august fanges der hornfisk i store mængder på deres træk gennem de indre farvande og ud i Østersøen – det tiltrækker mange lystfiskere, og de står skulder ved skulder på dæmningen. 

 

I sensommeren kan man se multen fouragere på det lave vand, og de virkeligt tålmodige lystfiskere kan være heldige at få denne vegetarfisk på krogen.

Solnedgang over Vorsø i maj 2008

 

Sild, ål, ålekvabbe, rødspætte og skrubbe er meget almindelige, og de lokale fanger typisk en del af disse fisk i deres ruser og garn. Og det er som om, at i takt med at bestanden af skarv er gået tilbage, så er fangsterne øget betydeligt. Der landes af og til en torsk, men det hører til sjældenhederne.

Har man tålmodigheden og det rette grej i form af waders, rejenet og fangstpose, er der hele sommeren igennem mulighed for at stryge rejer. Der er vel ikke noget bedre, end en stor skål kogte rejer, der står klar til at blive pillet, en flaske kold hvidvin og hyggeligt selskab – så er det sommer på Alrø… 

 

Det er ikke usædvanligt at støde på de mindste danske hvaler i havet omkring Alrø. Således vil man kunne opleve marsvinets karakteristiske rygfinne bryde havoverfladen på en stille sommerdag, ligesom en spættet sæl, der tager sig et solbad på en stor sten, ikke er noget særsyn.

 

Tekst og fotos: Ib Krause-Kjær, oktober 2008